Ries barndomsgade

By | living labs | No Comments

Denne gåtur havde vi Rina med, som er video fotograf fra IT-universitetet. Hun var med for at filme ‘en dag i gåklubben’, som skal bruges til at dokumentere arbejdet med Give&Take siden.

Gåturen gik gennem kirkegården og på vej hjem gik vi ned ad Ries Barndomsgade. Her fik vi fortalt små anekdoter om hvordan gaden havde set ud dengang og om en abe der var stukket af fra zoologisk have og havde forvildet sig ind i deres lejlighed! Der blev fortalt mange gode historier.

Til kaffen øvede vi os i at bruge Give&Take siden på tablets. Birthe og Rie havde taget deres egne med og Jonna lånte en. Gurli stod for at ligge billedet af ruten ind på siden fra sin mobil. Imens lavdede Rina også nogle små interviews med blandt andet Jonna og Gurli om gåklubben og hvad de brugte Give&Take siden til.

Skrevet af Line

Skærmbillede 2016-03-23 kl. 15.10.21 Skærmbillede 2016-03-23 kl. 15.09.14 Skærmbillede 2016-03-23 kl. 15.08.59

Skærmbillede 2016-03-23 kl. 15.14.23Skærmbillede 2016-03-23 kl. 14.48.44 Skærmbillede 2016-03-23 kl. 14.49.11 Skærmbillede 2016-03-23 kl. 14.49.49 Skærmbillede 2016-03-23 kl. 14.51.13

To ruter og besøg af Karina

By | living labs | No Comments

Denne mandag var Line, Thomas og Karina med på gåturen. Vi delte os i to hold så Karina, Thomas og Jonna gik en kortere tur over kirkegården og resten af os gik en tur op i Søndermarken.

Både Gurli og Karina brugte deres endomondo app, så både den korte og den lange rute blev målt. Bagefter kunne Gurli guide Karina i hvordan man opretter begivenheder og ligger billeder op, så begge ruter blev lagt ind på Give&Take siden.

Under kaffen hørte vi om turen til Designskolen, som lød som en god oplevelse. Både Birthe og Jonna var interesserede i at komme igang med at skrive hilsner på Give&Take siden, så vi kiggede på hvordan man skriver beskeder og kommentarer. Vi aftalte at vi vil øve os mere på dette næste mandag, da vi ikke havde så meget tid.

Skrevet af Line

Billede 14-03-16 13.52.25

Indhold på platformen

By | living labs | No Comments

Line, Signe, Rasmus og Thomas besøgte igen Ole og Peter. Nu for i fællesskab at skabe noget indhold på platformen inden de IT-frivillige skulle introduceres til den. Dette arbejde ledte også til en del spørgsmål om hvad der egentlig er muligt med platformen i forhold til at dele filer. Indtil videre kan man ikke uploade PDF-filer og og det er ikke muligt at organisere ting i mapper. Løsningen blev at lægge filerne på et google drev og linke til dem fra platformen. Samtidig talte vi om hvordan platformen ellers kunne bruges fx at Ole kunne lave opslag på markedspladsen, når han har brug for IT-frivillige til bestemte vagter – og “samtaler” formentlig vil blive brugt til udveksling og spørgsmål om konkrete problemer.

Til sidst talte vi om muligheden for at lave grupper på undervisningsholdene, hvor undervisere og kursister kunne fortsætte med at udveksle og hjælpe hinanden imellem kursusgangene – og når kurset stopper.

Vi aftalte at holde informationsaften for de IT-frivillige tirsdag den 29. marts kl. 18 og inden skal de inviteres til at lave en profil på platformen.

Skrevet af Signe

Livlig kaffesnak og kringle

By | living labs | No Comments

Rasmus, Line og jeg (Signe) kom denne gang først til kaffen. Vi var på besøg i Ældresagen om formiddagen og kunne ikke nå at være med på gåturen. Rasmus havde skrevet det på G&T hjemmesiden og Gurli havde nået at se det. Vejret var ellers rigtig fint – og det lød som om det havde været en fin tur. Igen var der denne mandag prøvet en ny rute af.

Snakken var livlig rundt om bordet til kaffen, hvor Grete havde taget kringle med fordi hun lige havde haft fødselsdag. Ellers var der lidt organisering af en fælles tur ud til rundvisning på designskolen om torsdagen. Bent havde brug for hjælp med at få “flyveren” væk fra sin tablet – og Signe viste lidt billeder fra sin skiferie i Østrig.
På mandag kommer Line mens Rasmus og Signe tager til Wien for at besøge vores projekt kollegaer og udveksle erfaringer med dem.

Skrevet af Signe

En hjerte rute

By | living labs | No Comments

Det gode vejr var motiverede til en ekstra lang tur denne mandag og vi gik en tur i modsat retning af hvad vi plejede. Jonna, Gurli og Line gik en “kort” tur på 3,4 km og resten som slet ikke kunne stoppe igen gik en tur på 4,7 km. Som det ses på kortet har vi gået i en fin hjerteform 🙂

I løbet af ugen havde Birthe fået hjælp af hendes barnebarn til at blive oprettet på Give&Take siden. Bente havde skrevet en hilsen på siden om at hun skulle ind og opereres for grå stær. Det var der flere andre der havde prøvet som heldigvis kunne komme med opmuntrende hilsner. Til gengæld var Rie tilbage og med igen.

Til kaffen gik snakken livligt. Vi fik vendt invitationen til Designskolen. Mange havde allerede andre planer, men Gurli og Jonna aftalte at følges ad derud og måske ville flere tilslutte sig.

Skrevet af Line

Skærmbillede 2016-03-03 kl. 14.27.21

Vi bruger markedspladsen

By | living labs | No Comments

Vi Signe, Rasmus og Line var igen inviteret med i Stjerneklubben til et torsdagsmøde. lle som havde deres egne tablets havde taget dem med. Det gjorde det meget lettere at komme igang og vi fik lagt genvejsknapper ind hos alle.

Vi startede med at have en god snak om it sikkerhed og at Give&Take siden er Stjernens egen lukkede gruppe.

Anette og Sven havde på forhånd lavet nogle opslag på markedspladsen og der blev udvekslet dameblade. Vi talte om hvad man kunne dele og bytte i Stjernen. Der blev blandt andet udvekslet anbefalinger af spille apps. Lizzy hjalp Anette med at ligge Stjernens kommende begivenheder ind i kalenderen.

Skrevet af Line

2016-02-25 14.58.55 2016-02-25 14.57.05 2016-02-25 14.25.36

Hjemme hos Kirsten

By | living labs | No Comments

Jeg var hjemme at besøge Kirsten i hendes lejlighed på stjernen. Kirsten har ikke selv computer, så hun skulle låne en tablet af Give&Take. Rina som er ved at lave en lille dokumentarfilm om projektet var også med og filmede hele besøget.

Kirsten har aldrig ikke brugt hverken computer eller tablet tidligere. Men hun har været med de sidste par  gange når Give&Take har besøgt Stjerneklubben hvor hun havde fået oprettet en profil og prøvet at skrive hilsner og er blevet helt bidt af det.

Inde på Give&take siden læste vi Anettes nye opslag  på markedspladsen om at hun søgte aflagte blade. Kirsten havde selv en bunke hun gerne ville give videre. Vi lavede også et nyt opslag om noget tøj som Kirsten gerne ville af med, da det var blevet for stort.

Skrevet af Line

2016-02-25 14.30.09

Besøg hos Svend og Anette

By | living labs | No Comments

Vi – Signe og Line besøgte Svend og Anette for at forberede mødet med hele Stjerneklubben torsdag. Svend og Anette fik lavet opslag inde på markedspladsen. På torsdag vil vi afprøve hvordan Stjerneklubben kan bruge markedspladsen til at dele og bytte med hinanden.

Anette gjorde opmærksom på at mange stadig synes det er svært at huske hvordan man logger ind. Vi fandt frem til det er meget lettere når man først er kommet igang med at bruge siden på sin egen computer eller tablet og får oprettet en genvejsknap man kan trykke på uden at skulle indtaste en masse hver gang. Det er en af de ting vi gerne kommer ud og hjælper til med på hjemmebesøg – torsdag formiddag er Line inviteret hjem til Kirsten, som gerne vil låne en tablet og have hjælp til at komme igang.

Skrevet af Line

Skærmbillede 2016-02-24 kl. 15.09.32

Forbi elefanterne i solskin

By | living labs | No Comments

Denne mandag var vejret godt, så vi besluttede at gå en tur op til Frederiksberg Have, hvor vi kunne kigge indt til elefanterne, som også var ude i det gode vejr. Jonna, bente og Rasmus gik en kortere tur på kirkegården og forbi de små køkken højbede. Det fungerede fint med de to ture og vi endte med at mødes igen på hjemvejen og følges hjem.

Til kaffen var der meget der skulle følges op på. Jonna som har været væk i en længere periode var tilbage igen og Grete viste billede fra hendes krydstogt til Caribien på computeren. Gurli er ved at være inde i rutinen med at oprette begivenheder og fik lagt billede og beskrivelse ind af ruten på Give&take siden. Vi fik en god snak om it og både for og imod brug af computere.

Skrevet af Line

Billede 22-02-16 13.56.51 Billede 22-02-16 13.58.18

En ny tur-rute

By | living labs | No Comments

Denne mandag var en god dag for en gåtur – solen skinnede. Men vi (Line, Rasmus og Signe) kom desværre for sent – vi var lidt langsomme på cyklerne. Vores gåtur blev derfor en tur ud for at lede efter jer andre. Lige denne dag havde I taget en ny rute, vi ikke har prøvet før. Vi mødtes dog alle tilbage ved Lotte til kaffe og småkager.

Til kaffen talte vi lidt om sidste uges besøg fra Kristeligt dagblad – og at der var kommet nogle nye medlemmer i vores “rum” på hjemmesiden. Det var nogle af vores kollegaer i projektet som lige kiggede forbi for at se hvad der skete, men som nu er blevet meldt ud igen. Vi talte også om vores kommende besøg hos Karina – og der var spørgsmål om Give and Take projektet og hvor længe vi (Line, Rasmus og Signe) er med. Vi er med ca. 2 måneder endnu og næste mandag følger vi op på mødet med Karina.

Skrevet af Signe

IMG_9349 IMG_9350 IMG_9351

Vi prøver platformen

By | living labs | No Comments

Line, Signe, Rasmus og Thomas besøgte frivillig koordinatorene Ole, Peter og Erik på ældresagen. Vi fik oprettet et fællesskab og lavet profiler. Platformens muligheder blev testet og udfordret. Det blev tydeligt at der er mange funktioner som ligger i forlængelse af de nuværende opgaver og aktiviteter og er lige til at gå igang med at bruge. En vigtig funktion som manglede var dog muligheden for at uploade pdf filer.

Vi fandt ud af at det vil fungere bedst for kommunikationen at både at oprette en samlet gruppe for alle de it-frivillige, men også undergrupper for f.eks. it-cafeen og datastuen. Ole, Peter og Erik vil gå igang med at oprette undergrupper og lægge indhold op på siden inden de øvrige frivillige introduceres.

Skrevet af Line

IMG_2265 IMG_2266 IMG_2261

Besøg fra Kristeligt Dagblad

By | living labs | No Comments

Der var talstærkt fremmøde på dagens gåtur og flere gæster med. Vi havde besøg fra en journalist fra Kristeligt Dagblad, som er igang med at lave en artikel om Give&Take projektet. Lone fra IT Universitetet, som er projektleder var også med og en gæsteforsker fra Australien.

Journalisten gik med på gåturen og under kaffen fik han en demonstration af Give&Take siden af Rie, som var mødt op til kaffen i dagens anledning.

Gurli havde hjemmebagte fastelavnsboller med til kaffen og snakken gik livligt. Vi fik hørt om foredraget på Stjernen som Gurli, Jonna og Else-Marie har været til. Bent havde sin nye tablet med som blev afprøvet. 

Skrevet af Line

Billede 08-02-16 13.48.30

I silene regn

By | living labs | No Comments

Det blev til en kort tur i silende regn på kirkegården. Gurli fik igen målt turen med sin app og lykkedes også med at lægge et billede ind af ruten ind på siden fra sin telefon. Denne gang gik vi dog 1,2 km.

Til kaffen snakkede vi blandt andet om det foredrag, der er slået op inde på siden som handler om “Pigerne på Sprogø”. Det er Stjerneklubben der også er med i Give&Take projektet der har inviteret os med til deres arrangement. Gurli og Bente planlægger at komme. Måske flere tilslutter sig.

Vi fik også hørt om Gretes ferieplaner. Hun er på vej afsted på krydstogt med en veninde og kommer derfor ikke de næste to uger.

Skærmbillede 2016-02-02 kl. 12.59.12 Skærmbillede 2016-02-02 kl. 12.59.23

Besøg efter banko

By | living labs | No Comments

Rasmus og Line besøgte Stjerneklubben efter deres bankospil. Forståeligt nok var mange trætte og ville gerne hurtigt hjem. Men vi fik en god snak om hvordan det er gået med Give&Take siden med de som blev tilbage.

Nogen ville gerne øve sig og vi fik prøvet nogle ting af på tablets. Vi fandt ud af forskellen på at starte en ny samtale og svare på en igangværende samtale med en kommentar, som havde forvirret lidt.

Svend fik den gode ide at invitere den anden Give&Take gruppe ‘gåklubben ved Domus Vista’ til det næste arrangement i stjerneklubben. Så vi har lavet en invitation til dem på deres Give&Take side.

Skrevet af Line

IMG_2256

Hjemme hos Bent

By | living labs | No Comments

Bent har været ude at investere i en ny tablet, som han gerne ville have hjælp til at komme igang med at bruge. Jeg var hjemme at besøge ham i hans lejlighed, hvor vi fik oprettet en profil til Bent på Give&Take siden.

Det første vi kiggede på var de andre medlemmer i gågruppen, det var faktisk ret mange. Vi sammenlignede med den oprindelige telefonliste Bent havde liggende. Nogle er faldet fra og nye kommet til siden. Vi så at de andre havde billeder på deres profiler, så vi fik også taget et billede af Bent med hans nye tablet, som også kan fungere som kamera.

Vi fik kigget på de forskellige opslag og billeder der ligger på siden og Bent svarede på Bentes kaffeinvitation ved at skrive en kommentar og fik også skrevet en hilsen til de andre om at han nu er med på siden.

Skrevet af Line

Billede 28-01-16 13.52.55 Billede 28-01-16 13.53.03

Hjemme hos Bente

By | living labs | No Comments

Bente, jeg og Bentes datter Inge sad sammen i Tirsdags hjemme hos Bente og øvede os på Give&Take. Vi oprettede en profil, fik lagt billede på og skrev kommentarer.

Bente har også senere udfyldt detaljer om sig selv i sin profil.

I tirsdags prøvede vi at starte en samtale på Give&Take omkring at drikke kaffe sammen en dag hvor vi ikke går. Her var forslaget cafeen i Musikkonditoriet. Vi synes det kunne være spændende hvis Give&Take også kunne være med til at gøre sådanne tiltag lettere. Der var dog ikke nogen der kunne den pågældende fredag, men vi prøver med en anden dag.  

Skrevet af Rasmus

2016-01-26 17.34.52-2

Vi måler gåturen

By | living labs | No Comments

I mandags var det igen blevet mildt i vejret. Vi gik en tur på kirkegården i tø og sjap.

Gurli fik afprøvet sin app som kan måle hvor langt vi går. Det var en succes og vi fandt ud af ruten var 3,4 km og vi gik den på 45 min. Til kaffen fik Gurli oprettet en begivenhed for dagens gåtur, hvor vi skrev det ind.

Det med at måle ruten er noget Karina tidligere har foreslået inde på Give&Take siden. Foreløbig har Rie og Gurli kastet sig ud i opgaven med succes.

Til kaffen blev der fortalt sjove historier om hvordan vi hver især er startet med at komme i gåklubben og hvorfor vi godt kan lide at komme her.

Skærmbillede 2016-01-27 kl. 13.28.19

Bent har sin skridttæller på når vi går. Men han går faktisk med den hele tiden også derhjemme, så han kan holde øje med om han går det anbefalede antal daglige skridt.

2016-01-25 15.11.45 2016-01-25 15.11.42

Spørgsmål til gåfælleskabet

By | living labs | No Comments

I mandags lavede vi en lille portrætøvelse med gåfællesskabet. Den handlede om at finde ud af hvad vi synes der karakteriserer gåfællesskabet, ud fra hvordan vi hver især oplever det lige nu. Vi valgte alle et kort med et spørgsmål som vi besvarede individuelt og bagefter delte med hinanden. Her kan du læse vores svar:

Hvad deler og udveksler vi i gåfællesskabet?
Man får sjove og spændende livshistorier og anekdoter under gåturene og kaffen. Det er sjovt at møde nye mennesker og man får snakket på en dejlig måde når man går. ”
Line

Hvad synes du er det særlige ved gåfællesskabet?
Gåfællesskabet er en måde at komme ud at gå på og det er hyggeligt at mødes med de rare mennesker der er med. Kaffen og snakken er opmuntrende efter turen.”
Grete

“Meget godt. Vi går ca 3-4 km pr gang. Idag 18/1 Solbjerg kirkegård gangsti til Peter Bangs vej til Jyllandsvej til Roskildevej. Derefter kaffe.”
Bent

Hvorfor er du startet med at komme her i gåfælleskabet?
Har haft besøg af en “forebygger” og fik oplysning om gågruppen. Da jeg godt kan lide at gå og det er lidt kedeligt at gå alene, syntes jeg det var en god ide at være med.”
Kirsten (med for første gang)

“Jeg kan rigtig godt lide at gå, så jeg går derfor meget! Da jeg hørte om disse gåture på sundhedsbesøget i fredags – tænkte jeg at det nok ville være hyggeligt at følges med andre! Og det var det (Første gang idag).”
Hanne

“Fordi det er rart at der er andre som venter på mig og det er hyggeligt at snakke med andre enlige.”

“Godt at gå tur med andre og komme ud af døren.”
Else-Marie

Hvad er en god dag for dig i gåfællesskabet?
En gåtur sammen med søde og rare personer. Efter gåturen hygger vi os med kaffe og livlige samtaler. Alle slapper dejligt af – det er en god dag.”

“En god dag er at gå og tale med andre samtidig med at man går. Nyder også vejret og kaffen på Lotte.”
Gurli

“Jeg sidder på kontor hele dagen og derfor er det rart at komme med ud at gå i den friske luft.”
Thomas R

“At man snakker om alt og får god luft og der ikke er kliker, samt det er gratis. Dejlig gruppe.”
Anne Marie (Rie)

Hjemme hos Rie

By | living labs | No Comments

Jeg var hjemme hos Rie, som bor lige bag ved Lotte sammen med hendes mand. Vi øvede os i at bruge Give&Take siden på RIes tablet. Rie havde selv været inde at skrive en besked om at hun vil være fraværende de kommende uger, men hun var i tvivl om den var nået ud til alle. Vi fandt ud af at alt på siden kan ses af alle fra gåklubben. Rie savner dog at det bliver mere tydeligt, hvilke beskeder der er nye og at man også får besked på e-mail, når der sker nye ting på siden.

Til sidst fik vi afprøvet hvordan vi kan dokumentere længden af gåturene, som Karina har efterspurgt. Rie oprettede en begivenhed for den sidste gåtur og lagde et billede af ruten ind, som hun allerede havde på sin mobiltelefon. Til sidst skrev hun hvor langt vi gik.

Skrevet af Line

Billede 21-01-16 11.11.21 Billede 21-01-16 11.16.32

Besøg i it-cafeen

By | living labs | No Comments

Line og Signe besøgte it-cafeen, som lige var startet op igen efter nytår. Her kan borgere komme med deres egen computer, tablet eller telefon og få hjælp af it-frivillige til at løse problemer.

Der var rigeligt at se til, da der var mange som skulle have gjort deres computere klar inden de nye it-undervisningshold starter op. Så de frivillige havde travlt med at nå hele vejen rundt.

Jette og Ole tog sig tid til alle slags problemer lige fra opdatering af windows 10 til hvordan man vedhæfter billeder på en e-mail. Vi nåede dog også at få en snak med Jette om de nye hold hun skal være hjælper på. Hun sætter en særlig ære i at deltagerne også får et socialt udbytte og hjælper hinanden på it-holdene.

Nye medlemmer

By | living labs | No Comments

Der var to nye kvinder med på gåturen idag, Kirsten og Hanne som begge ville prøve om det var noget for dem.

Til Kaffen sluttede Thomas fra Frederiksberg kommune sig også til os. Vi fik en snak om hvordan vi bedst kommer igennem til Frederiksberg Bladet og gør opmærksom på gåklubben. Rie har allerede taget kontakt og Thomas har lovet at hjælpe med at komme igennem med budskabet.

Til sidst lavede vi også en lille øvelse, hvor alle svarede på et spørgsmålskort. Spørgsmålene handlede om hvad vi synes der karakteriserer gåfælleskabet.

Skrevet af Line

2016-01-18-b

Hjemme hos Else-Marie

By | living labs | No Comments

Jeg besøgte Else-Marie hjemme i hendes lejlighed inden mandagens gåtur.

Vi øvede hvordan man kommer ind på Give&Take siden fra Else-Maries egen computer. Vi fik gemt siden som et bogmærke på computeren så den er let at åbne igen.

Else-Marie havde allerede oprettet en profil med et billede og havde skrevet brugernavn og kode ned i sine Give&Take mappe.

Vi var inde og læse hvad der var sket på siden sidst og gennemgå de forskellige ting man kan derinde. Else-Marie skrev en besked til de andre om at hun nu er tilbage på siden.

Skrevet af Line

 

Skærmbillede 2016-01-19 kl. 13.09.54

Bent printer sine fotos og vi har besøg fra Japan

By | living labs | No Comments

Vi gik en tur på kirkegården og denne gang havde vi selskab af Taka som er gæsteforsker på besøg fra Japan. Han var med for at se hvordan et Give&Take fællesskab kan se ud. Det viste sig at Bente har boet i Japan i otte år, så hun kunne byde ham velkommen på  japansk!

Til kaffen fik vi samlet nogle små hæfter, Line og Rasmus havde med. De vil fungere som en slags dagbog for gåklubben og Give&Take, hvor vi løbende vil dokumentere hvad der sker med billeder og små tekster.

Bent og Rasmus lykkedes med at få printet nogle af alle Bents fine billeder ud, så nogle af dem også kunne blive sat ind i bogen.

Skrevet af Line

2016-01-11 14.35.44

2016-01-11 14.35.55

Stjerneklubben er igang igen

By | living labs | No Comments

Rasmus, Line og Thomas besøgte stjerneklubben for første gang i det nye år. Det var tablets, kaffe og lagkage på programmet. Der var flere nye med, der ikke havde været med sidste gang, men bare kastede sig ud i det. blandt andet Kirsten som aldrig før havde brugt en tablet, men blev helt bidt af det.

Nogen måtte starte med at oprette nye profiler, da de havde glemt deres brugernavn og kodeord over julen, men det lykkedes alle at komme på. Anette havde allerede lagt alle forårets nye aktiviteter ind på siden, som begivenheder. Så der blev skrevet kommentarer om bankogaver, forslag til turer ud af huset og lavet til- og frameldinger. Fremover vil Anette holde aktivitesplanen opdateret med de sidste nye ændringer inde på siden.

Skrevet af Line

IMG_2249 IMG_2250 IMG_2255 IMG_2256

Hjemme hos Sven og Anette

By | living labs | No Comments

Jeg var hjemme hos Sven og Anette på Mariendalsvej for sammen med Anette at øve at bruge Give&Take hjemmesiden.

Anette skrev alle forårets aktiviteter ind på Give&Take som begivenheder i kalenderen og lagde også aktivitetsplanen ind under Stjerneklubbens ressourcer – på den måde er den altid er lige ved hånden.

Vi blev enige om, at det var en rigtig god og ikke mindst fleksibel måde at dele praktisk information, som også let kan opdateres når der er ændringer.

Skrevet af Rasmus

2016-01-12 13.30.00

Opstart efter jul og nytår …

By | living labs | No Comments

Jeg var sammen med Thomas og Rasmus på besøg hos Sven og Anette til kaffe og en snak om hvordan vi bedst kommer i gang igen med hjemmesiden efter juleferien.

Vi talte bl.a. om hvordan mange måske havde glemt deres password, brugernavn osv. i løbet af julen, så det skal vi have fundet frem til inden vi kan komme videre.

Samtidig fik vi vendt forskellige muligheder for anvendelsen af hjemmesiden. Det kunne både handle om at komme med ideer til kommende turer for Stjerneklubben, bruge siden til at give beskeder om ændringer eller aflysninger. Men også at det var muligt at bruge “markedspladsen” på siden, hvis man har en lampe, en jakke eller andet man gerne vil give til andre – eller man har brug for hjælp til noget.

Skrevet af Signe

Screen Shot 2016-01-13 at 14.19.01

Hjemme hos Gurli

By | living labs | No Comments

Jeg besøgte Gurli hjemme i hendes lejlighed tæt ved Domus Vista, hvor hun bor med sin mand.
Her øvede vi at bruge Give&Take hjemmesiden på Gurlis iPad. Vi oprettede en ny profil, da vi ikke kunne huske det gamle kodeord.
Gurli brugte en lille notesbog til at notere brugernavn og kodeord til hjemmesiden så det ikke blev glemt igen.
Inde på fællesskabet ‘Gåfællesskabet ved Domus Vista’ startede vi en samtale om Ældrekoncerten 2016 på Frederiksberg Rådhus.

Skrevet af Rasmus

2016-01-05 12.34.09

 

Årets første gåtur

By | living labs | No Comments

Der var talstærkt fremmøde til årets første gåtur i bidende kulde. Karina kom også forbi for at sige godt nytår. Flere havde tyvstartet og været ude at gå allerede dagen forinden med hjertestien. Både Rie og Grethe havde været inde for at annoncere turen på Give&Take hjemmesiden.

De fleste har prøvet at gå ind på siden i løbet af julen, men mange oplever fortsat problemer med at logge på. Det blev aftalt at Rasmus, Signe og Line gerne kommer på besøg hos dem, der gerne vil have lidt ekstra hjælp til at komme ordentligt igang. Besøgene kommer til at ske i løbet af de næste uger.

Til kaffen blev der talt om at lave en fælles udflugt til ældre koncert på Frederiksberg Rådhus den 26. januar.

Skrevet af Line

2016-01-04 14.26.30 2016-01-04 14.26.48

 

 

Vi skriver selv julehilsner

By | living labs | No Comments
Denne mandag gik gåturen til Søndermarken hvorfra vi kiggede på dyrene i zoologisk have. Bent havde sit kamera med og fik taget en masse billeder fra turen, som vi glæder os til at se. Rie brugte sin endomondo app til at måle turen og kunne fortælle vi gik ca en time og ruten var godt tre kilometer.

Til kaffen var der masser af hjemmebagte julesmåkager. Det lykkedes de fleste at komme ind på Give&Take siden og selv prøve at skrive en hilsen til de andre.

Nogen havde problemer med at logge ind på siden og huske det rigtige kodeord, så måtte vi starte forfra og oprette en ny profil.

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 14.20.27

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 14.35.19

På besøg i datastuen

By | living labs | No Comments

Line og Signe besøgte datastuen hos Ældre Sagen. Ole og de andre IT frivillige som sad klar til at hjælpe borgere der kommer for at få hjælp til deres computer.  Der var dog ikke så mange lige denne dag, så vi fik en god snak om alle de aktiviteter og tilbud ældresagen har. Der var også tid til at de frivillige hjalp hinanden med lidt mere avancerede it-problemer og det nye windows 10 blev diskuteret indgående.

Ole har arbejdet med IT i sit professionelle liv Han fortalte at han oplærer de frivillige i nye programmer eller styresystemer, hvis der er behov for det. Men ellers er de frivillige ret selvkørende. De fleste er autodidakte “it eksperter”.

Vi modtager hilsner og ser billeder

By | living labs | No Comments

Rasmus, Signe og Line var med på en lang gåtur i solskinsvejr. Vi nåede helt over forbi loppe-shoppen ved Diakonissestiftelsen.

Under kaffen så vi billeder fra Give&Take siden, som var blevet printet ud, så de som ikke har oprettet sig på siden også kan følge med. Der var også et indlæg om sidste gåtur fra Signe, som Rie og Karina havde svaret på, samt en julehilsen fra Karina fra Sundhedscentret.

Der var nogen af os der prøvede Give&Take siden på tablets igen – og ellers blev der talt om stort og småt over kaffen – samt lidt mere om hvad det egentlig er man kan bruge Give & Take hjemmesiden til.

Skrevet af Line

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 14.21.00

Æbleskiver og tablets

By | living labs | No Comments

Denne torsdag stod den på julehygge og det første besøg på Give&Take hjemmesiden. Vi startede lidt tidligere fordi den ellers planlagte tur til Rådhuset blev aflyst pga. dårligt vejr.

Os – Thomas, Rasmus, Line og Signe – fra Give&Take projektet havde medbragt æbleskiver, gløgg og tablets. Efter lidt hyggesnak over æbleskiverne og gløggen prøvede vi – alle der havde lyst – at skabe en profil på Give&Take hjemmesiden og at blive medlem i Stjerneklubbens “rum” på hjemmeside. Det tog lidt tid at få taget det rigtige profilbillede.

Da alle var vel inde blev tiden brugt på at afprøve funktionerne på siden ved bl.a. at skrive hilsner til de andre i fællesskab – og der blev talt lidt om hvad man kunne bruge hjemmesiden.

Skrevet af Signe

Screen Shot 2016-01-13 at 14.18.03 Screen Shot 2016-01-13 at 14.22.26 Screen Shot 2016-01-13 at 14.21.01

Screen Shot 2016-01-13 at 14.20.43

Vi opretter en profil

By | living labs | No Comments

Rasmus og Signe mødtes igen med gåklubben og gik med på turen på Solbjerg kirkegård. Efter gåturen fik Rasmus taget et gruppebillede af hele gruppen, som Rie vil forsøge at få i Frederiksberg bladet.

Under kaffen fik de der havde lyst mulighed for at afprøve Give&Take siden for første gang. Rasmus og Signe havde tablets med man kunne låne og nogle havde medbragt deres egne.

Første skridt var at få oprettet sin egen brugerkonto og profil. Vi opdagede at det var godt at have et billede på sin profil, så alle kunne se hvem der var hvem og man fik mulighed for at øve sig på de andres navne.

Skrevet af Rasmus

2015-11-30 14.05.36 HDR-2

Gåklubben og Give&Take

By | living labs | No Comments

Ved gåklubben og projektet Give&Take’s første møde var vi først ude og gå en længere tur. Vi var ca. 13 i alt inklusiv Karina fra Sundhedscentret og Thomas og Line fra Give&Take projektet.

Bagefter drak vi kaffe på plejehjemmet Lotte imens Thomas og Line præsenterede alle for Give&Take projektet – og introducere ideen om at afprøve Give&Take hjemmesiden som en del af det at være med i gåklubben. Der var stemning for at afprøve siden blandt ca. halvdelen af de tilstedeværende.

En af mulighederne med Give&Take hjemmesiden som der blev talt om, var at den måske kunne hjælpe til at gøre det lettere at mødes udover gåturerne om mandagen.

Skrevet af Line

DSCF8987